Beskyt følsomme planter mod frost
De fleste af os kan ikke lide kulde og ser lave temperaturer som et nødvendigt onde. Frost tvinger os til at klæde os varmt på, hæmmer hverdagens funktion og ødelægger planter i vores have, så hvert år håber vi, at vinteren bliver mild. På trods af dette er frost norm alt uundgåelig, så det er værd at vide, hvilke farer det medfører.
Først og fremmest, lad os starte med, at en hård frost kan ødelægge mere sarte og mindre modstandsdygtige plantearter og beskadige deres rødder, skud, knopper og også blade (i stedsegrønne arter).Så hvis vi har sådanne planter i haven som fx Hebe, Colchian efeu, Pontic rhododendron, japansk rosenkrans, syrisk ketmia, japansk pieris, stikkende kristtorn eller Davids buddleia, før frosten sætter ind (senest efterår eller tidlig vinter), bør vi dæk dem forsigtigt med fiberdug eller halmmåtter, og buskene drysses desuden med en jordhøj eller bark i bunden.
Tjek ud: Sådan beskytter du planter mod frost
Hvad påvirker planters modstandsdygtighed over for frost?
Men overvintringen af planter påvirkes ikke kun af graden af frostfølsomhed hos individuelle arter, men også af en lang række andre faktorer. For sen kvælstofgødskning, et langt, varmt og tørt efterår, der ikke giver planterne en chance for at hærde eller det manglende snedække gør, at selv en let frost kan ende med at fryse planterne.
I slutningen af vinteren er betydelige temperaturforskelle mellem dag og nat også en stor trussel, som får planterne til at hærde og udsætte dem for alvorlige skader.Sådanne temperatursvingninger er særligt farlige for træer, hvis væv, under påvirkning af solen og varme, der hersker i løbet af dagen, begynder at komme til live, og i frostnætter fryser de, som et resultat af hvilke sygdomssymptomer vises på barken i form af skælsår og nekroser (barken kan revne og bevæge sig væk fra stammen). Barken på svækkede træer kan også let blive inficeret af svampe. Som følge af vinterskader er træer syge i lang tid og regenererer med besvær, og nogle gange dør de endda fuldstændigt.
Situationen kan forebygges ved at blege træstammer om vinteren med en blanding af kalk med vand og ler eller en blanding af kalk med emulsionsmaling. Men for at behandlingen skal give den ønskede effekt, skal den udføres på det rigtige tidspunkt, det vil sige i begyndelsen af vinteren eller senest i slutningen af december. Fremstillet i foråret vil ikke opfylde sin opgave, fordi det ikke vil beskytte træer mod frostskader, som de er mest udsat for i slutningen af vinteren (januar-februar).
Pas på fysiologisk tørke
Frost kan også være årsag til fænomenet fysiologisk tørke, som er farligere for mange planter end selve frosten. Det kan se ud til, at planter sover om vinteren og ikke har brug for vand, men det er ikke sandt, især ikke i tilfælde af stedsegrønne planter, der ikke fælder deres blade om vinteren (f.eks. buksetræer, nåletræer, rododendron). Deres blade frigiver vand til miljøet gennem fordampning i løbet af året. Selvom den er svagere om vinteren end på andre tidspunkter af året, finder den stadig sted. Men når jorden er frossen, bliver vandet i jorden utilgængeligt for planter, og de kan ikke bruge det til at genopbygge den tabte fugt. Som følge heraf lider de af tørke, og deres blade visner og tørrer ud. Vi kan forebygge dette fænomen ved systematisk at vande planterne om efteråret og mulde jorden (f.eks. med bark, blade).
Den gode side af frost
På trods af farerne ved lave temperaturer er frost ikke kun ondskab. Nogle planter uden en periode med underafkøling har ingen chance for korrekt udvikling, og hvis deres knopper ikke udsættes for lave temperaturer (fænomenet jarization, der oftest forekommer ved en temperatur på ca.fra -5 til -10°C), kan planter i det næste år blomstre meget dårligt eller slet ikke blomstre (f.eks. vinterarter, biennaler, løgblomster).
Frø fra mange planter uden afkølingsperiode vil også spire dårligt eller slet ikke (hovedsageligt tempererede planter, herunder stauder og træer, men også nogle planter fra et varmere klima, f.eks. lavendel). Kolde vintre er også befordrende for udryddelse af overvintrende skadedyr. Virkningerne af frost i denne henseende ses bedst i vækstsæsonen efter en varm vinter, hvor bladlus og andre skadedyr er meget mere angrebne end efter en kold og streng vinter.
Tjek ud: Hvilke haveplanter er mest frostbestandige