Nogle gange virker havearbejde så komplicerede, at vi fejlagtigt forbinder dem primært med professionelt havearbejde. Et eksempel er sædskifte, som vi ofte undgår, fordi vi ikke rigtig ved, hvad det er. Det er dog ikke så svært, som det ser ud til. Det er værd at bruge det i en køkkenhave til hjemmet.
Hvad er sædskifte, og hvorfor skal du bruge det?
Sædskifte er ganske enkelt en årlig ændring af dyrkningsstedet for individuelle grøntsager i køkkenhaven, planlagt for de næste par år. Denne form for dyrkning udnytter pladsen optim alt, reducerer forekomsten af sygdomme og skadedyr og holder jorden i god stand.
Grundlæggende princip for afgrøderotation
Et af hovedprincipperne for sædskifte er at undgå dyrkning af planter fra samme botaniske familie i en given position (intervallet bør være mindst 4 år), på grund af forekomsten af almindelige sygdomme og skadedyr. Deres sporeformer (f.eks. skadedyrsæg, svampesporer) kan leve i jorden i flere år og inficere efterfølgende afgrøder år efter år. Så hvis vi et år dyrkede kål på grunden, må vi det næste år plante den og andre brassicas et andet sted.
Vi anbefaler: Så- og plantekalender til 20 populære grøntsager. Hvad og hvornår skal man så i jorden og til frøplanter
Hvordan går man ind i afgrødeskifte?
Køntshaven bør opdeles i kvarte (4 eller flere), så du kan ændre stedet for dyrkning af individuelle grøntsager hvert år. For eksempel har vi 4 senge til vores rådighed, i det første år planter vi:
- på én korsblomstrede grøntsager (f.eks. rosenkål, grønkål, kål),
- rod på den anden (f.eks. gulerod, persille),
- på den tredje bælgfrugt (f.eks. bondebønner, grønne bønner),
- på den fjerde natskygge (f.eks. peber, tomat).
Det næste år skal du ændre placeringen af hver gruppe af grøntsager, men i henhold til deres ernæringsmæssige behov. Dette er vigtigt, fordi individuelle grøntsager kræver forskellige næringsstoffer, så når de dyrkes i rækkefølge, udtømmer de jorden for et bestemt næringsstof.
Efter plant med lavt rod, fx peberfrugt, er det bedst at plante grøntsager med et dybt rodsystem, fx gulerødder, som optager næringsstoffer fra de dybere lag af underlaget.
Sædskifte og gødskning
Derudover kan særligt glubske planter udtømme næringsstoffer fra substratet i det første dyrkningsår, så plantet det næste år samme sted, vil de "sulte" og give dårligere udbytte. Derfor bør de mest glubske grøntsager dyrkes på grunden, der er frisk gødet med organisk gødning (i det første år efter gødning eller kompost), (f. krav (f.eks. rodfrugter, solanaceous og løgagtige), og den tredje og fjerde for grøntsager med de mindste ernæringsmæssige behov (f.eks. bladgrøntsager, bælgfrugter).
Vigtige bælgfrugter
Bælgfrugter bør også altid indgå i sædskiftet, som ikke kun har et lavt ernæringsbehov, men også beriger jorden med værdifuldt kvælstof, som de binder fra luften ved hjælp af knudebakterier og efterlader en god position til grøntsager med høje ernæringsmæssige behov (f.brassica).
Afgrøderotation - eksempler
Eksempel på afgrødeskifte på 4 kvartaler:
- I dyrkningsårrækker: I - natskyggegrøntsager, II - rodfrugter, III - brassicas eller cucurbits, IV - løg eller bælgfrugter.
- II dyrkningsårrækker: I - løg eller bælgfrugter, II - natskyggegrøntsager, III - rodfrugter, IV - brassicagrøntsager.
- III dyrkningsårrækker: I - korsblomstrede eller agurkegrøntsager, II - løg eller bælgfrugter, III - natskyggegrøntsager, IV - rodfrugter.
- IV dyrkningsårrækker: I - rodfrugter, II - Brassica eller cucurbit grøntsager, III - løg eller bælgfrugter, IV - natskyggegrøntsager.
Afgrøderotationstabel
Schedule Shift
For at lette korrekt plantningsplanlægning er det bedst at skrive dyrkningsplanen for de næste år ned på et stykke papir, ellers vil vi efter et år fare vild og glemme, hvad der blev dyrket på hvilket sted.Ved planlægningen er det også værd at tage hensyn til planters følsomhed over for ukrudtsangreb og planteplanter følsomme over for ukrudtsangreb (f.eks. rodfrugter) efter de arter, der skygger for jorden (f.eks. agurker). Forafgrøder vil også være nyttige, hvilket vil hjælpe med at udnytte pladsen i køkkenhaven bedre (inden man dyrker grøntsager med en lang vækstsæson, i det tidlige forår, er det værd at plante grøntsager med en kort vækstsæson, f.eks. salat, radise) .
Tjek ud: Hvad er forafgrøde og efterafgrøde. Hvilke grøntsager skal man så?