Valnød - et stort, men følsomt træ
På gode steder når træet en betydelig størrelse og vokser til en højde på over 25-30 m, men i Polen overstiger det norm alt ikke 10 m. Træet har massive, spredte grene og en bred , kort stamme. Dens krone i sæsonen er tæt og grøn, fordi den er lavet af talrige, meget store, fjeragtige blade, sammensat af flere mindre, glatte, skinnende, ovale blade.
På skuddene udvikler bladene sig ret sent (april-maj) og næsten parallelt med blomsterne (hanblomster er i form af dinglende, lange rakler, mens hunblomsterne er små og samles på få kl. enderne af et-årige skud), så de bliver ofte ofre for forårsfrost.Selvom træet over tid regenererer og genskaber tabte blade, sætter det ikke nye blomster i en given sæson og bærer kun lidt eller ingen frugt om efteråret.
Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, for i et varmt forår og i en god varm position kan valnødden godt tåle en svær start på sæsonen og i efteråret producere masser af små, runde frugter , indesluttet i en hård brun skal, dækket med et tykt kødfuldt grønt skal.
Et sted og jord til en valnød
Men hvis vi vil se dem, skal vi give valnødden rigtig gode vækstbetingelser, hvilket ikke er så nemt. Først og fremmest skal du vælge en varm, vindbeskyttet og godt solbelyst position til den, fordi planten er en lyskrævende art og vil ikke klare skyggen.
Se også: Sort valnød og grå valnød - valnødkonkurrenter
Udover høje krav til stedet har valnødden også ret store forventninger til underlaget, da den foretrækker god, dybt dyrket, frugtbar, humus og moderat fugtig jord, der indeholder calcium og har en neutral eller basisk pH . Det er ikke værd at plante det på tung, kold, sur, våd eller gold jord, fordi den ikke kan klare dem og bliver syg.
Valnød er en svær nabo for planter
Fordi træet er ret stort, skal det også have en tilstrækkelig stor plads til at kunne udvikle sig frit. Dette er også vigtigt, fordi valnødden ikke kan lide selskab, og dens væv indeholder giftig juglone, som hæmmer vækst og udvikling af andre planter.
Selvom en valnød hovedsageligt indeholder det i friske blade, som efter fald og tørring ikke længere er en trussel (stoffet nedbrydes bl.a. under påvirkning af lys, hvorfor græs kan vokse under træer) , værre er det, hvis vi dyrker et træ podet på en sort valnødderodstok, som med sine rødder frigiver store mængder juglone og andre giftstoffer i jorden (intet vil vokse i dens nærhed).
Plantning og beskæring af valnødder
Valnødden bør også plantes med det samme på sin endelige placering, da planten danner et omfattende pælerodssystem og ikke tåler udplantning. Unge træer plantes norm alt i foråret eller det tidlige efterår. I de første år efter plantning er det værd at dække dem fra vinteren med fiberdug eller halmmåtter, senere skal de klare sig uden beskyttelse.
Valnødder dyrket i haver kræver norm alt ikke beskæring, men hvis vi skal gøre det, skal det gøres om sommeren (august), fordi nødder skåret i foråret udskiller en masse saft fra sårene, hvilket svækker dem.
Podenødder er bedre end frøplanter
Valnødder formerer sig let fra frø og endda selvfrø, men det er ikke værd at dyrke dem fra frøplanter. På denne måde vil vi ikke kun få store træer, uegnede til små haver, men vi skal også vente på deres frugter selv 10-12 år.
Af denne grund er det bedre at vælge podede sorter til dyrkning, som hurtigt går ind i frugtperioden (allerede i det 2-3. år), bærer rigeligt med frugt og når mindre størrelser. De kan dog være lidt mere modtagelige for sygdomme og mindre modstandsdygtige over for frost end frøplanter.
Anbefalede varianter af valnødder
Vi skal dog ikke klage over manglen på variation blandt nødder, for vi har ret mange varianter at vælge imellem, fx "Dodo" og "Resovia" (frostbestandig, følsom over for anthracnose), "Targo" , 'Broadview' (hårdfør over for frost og mindre modtagelig for anthracnose) og mange andre (f.eks. 'Albi', 'Silesia', 'Tryumf', 'Jacek').