Iriser er usædvanligt smukke planter. De har også nogle interessante arter. Vi rådgiver om hvilke iris (iris) der skal plantes, og hvilke betingelser der skal tilvejebringes for dem.
Iris (iris) er populære og vellidt blomster. Imidlertid associerer vi oftest kun en af deres arter, dvs. den skæggede iris. Disse planter har imidlertid mange flere arter og sorter. De adskiller sig i farver, størrelse og blomstringstid. Udforsk irisernes verden.
Rhizom og løgris
Iriser kan opdeles i to store grupper, afhængigt af hvordan deres underjordiske dele ser ud. Disse er rhizom iris, som f.eks. omfatter de populære skæg -iriser, samt sibiriske og gule iriser. De danner underjordiske lagringsstængler. Den anden gruppe er løgissåsom f.eks. venede, hollandske og bukhariske iriser.
Iriser med blomster som en regnbue
Iriser har mange arter, mange af dem vokser vildt i Europa. De forekommer også i Polen (f.eks. Gul iris, bladløs, sibirisk iris), men er mest almindelige i Middelhavsområdet. Ordet "iris" på græsk betyder en regnbue. Iris er også navnet på den græske gudinde for dette fænomen. Dette navn blev allerede brugt i antikken. Som Dioscorides (1. århundrede e.Kr.) skriver: "Iris blev navngivet på grund af dets lighed med en regnbue på himlen."
Faktisk ændrer blomsterne i forskellige sorter af iris farver, og selv enkelte blomster er sjældent begrænset til en farve. Irisblomster har seks kronblade, hvoraf tre er internt hævet, og tre der er eksterne - hængende nedad. De faldende er ofte flerfarvede og dækket med forskellige mønstre, selvom de i nogle sorter alle er farvede.
Egenskaber og brug af iris
I øjeblikket er iris primært forbundet med prydplanter. Iris har imidlertid en ret rig historie og et interessant anvendelsesområde.
Rhizomer af nogle typer iris bruges til fremstilling af parfume og kosmetik samt i urtemedicin.
Iriser til fremstilling af parfumer
Iris-jordstængler blev brugt til fremstilling af parfumer allerede i 2100-1900 f.Kr. på Kreta. Irisolierester fra denne periode er fundet. Oplysninger om brugen af irisstængler fremgår også i lidt senere optegnelser fra mykeniske paladser på det græske fastland (omkring 1200 f.Kr.). Iris parfumer var også populære blandt andre i det antikke Grækenland og Rom - skriver om dem, for eksempel af Theophrastus og Plinius den Ældre.
Irisroden skal behandles ordentligt for at opnå en aroma, der derudover først er stærkest efter et par år. I parfume, jordstængler af skæg iriser samt blege (Iris pallida) og Iris florentina. Duften minder om violer.
I dag bruges irisstængler og blomster til at farve og smage bestemte spiritus (f.eks. Bombay Sapphire gin).
Kosmetiske og helbredende egenskaber ved iris
Irisolie bruges også i kosmetik. Virker blandt andet fugtgivende, nærende, anti-acne og lysner også huden op.
Rhizomer af nogle iriser blev også brugt medicinsk. Deres ejendomme blev værdsat allerede i antikken. Dioscorides anbefalede dem bl.a. til hoste, søvn samt topisk til behandling af sår og svært at helbrede sår. I øjeblikket anvender urtemedicin bl.a. gul, skægget og bleg iris. De har en temmelig bred vifte af applikationer - ved sygdomme i luftvejene, fordøjelsen, urogenitale systemer, muskler og led. Du skal dog være forsigtig og ikke bruge dem alene, især gul iris, som er gif.webptig i de forkerte doser.
Iriser i kunst
Det er også værd at vide, at den populære spejderlilje og stiliserede liljer, der for eksempel dukkede op i franske kongers våbenskjolde (fleur-de-lis), de behøver slet ikke at være liljer, men bare en repræsentation af iriser. Dette tegn vises også i våbenskjoldene i polske byer, inkl. Bielsko -Biała (eller mere præcist - det er en del af Bielsko -våbenskjoldet) og Nysa.
Dette heraldiske tegn behøver slet ikke at være en lilje, men en stiliseret irisblomst.
Iriser optrådte også som et motiv i maleriet, for eksempel van Gogh, bortset fra de berømte solsikker, malede iriser, der ikke er værre (maleriet, der skildrer disse blomster med rabat, blev solgt i 1987 for 53,9 millioner dollars).
Uanset de yderligere anvendelser forbliver iris smukke haveblomster. Her er iris -arterne, der er værd at have i din have. Vi præsenterer dem i rækkefølgen af blomstring.
Veined iriser
Veined iris (Iris reticulata) er ikke særlig imponerende, da de vokser op til 15-20 cm i højden, men blomsterne selv er relativt store. Deres store fordel er blomstringsdatoen - de blomstrer allerede i martsog nogle gange endda februar. Deres blomster ser smukke ud - kronbladene er i forskellige nuancer af blå eller lilla, og de nederste er dekoreret med et kontrastmønster, oftest gul og hvid, med et næsten sort mønster.
Vein -iris tilhører løg -iriserne. De plantes om efteråret (de behøver ikke graves hvert år). De skal have gennemtrængelig jord, helst humus, som vil være fugtig om foråret (hvis foråret er tørt, er det værd at vande dem). Om sommeren må jorden dog ikke være våd, for løgene rådner. De vokser godt i sol og halvskygge. De kan plantes under løvfældende træer og buske. Når de blomstrer, skæres blomsten, men lad bladene tørre.
Veiniris kan også dyrkes i krukker. I det tidlige forår sælges blomstrende planter nogle gange.
Veiniris er blandt de tidligste blomstrende planter. De blomstrer lige efter krokusene.
Danfords Iris
Danfords iris ligner venede iris (Iris danfordiae). Den er heller ikke høj og blomstrer i martshar imidlertid intense gule blomster med et sart mønster på de nederste kronblade. Det er også en løg -iris, og dens dyrkningskrav er som for en venet iris.
Danfords iris betragtes undertiden som en sort -venet iris, men den har lyse gule blomster.
CC BY-SA 3.0 licens
Bukharian iriser
Dernæst kan vi forvente blomster af Bukharins iris (Iris bucharica), hvilken blomstrer i slutningen af april og maj. De har blomster med hvide og gule kronblade eller kun gule med mørkere årer. Deres blade er ret brede og vokser diagonalt over hele stilkens længde. De vokser op til omkring 40 cm i højden.
Bukharian iriser skal have sol, såvel som frugtbar og nødvendigvis permeabel jord, gerne med en neutral eller let alkalisk pH. De er løgis, der er frostbestandige, men ikke tåler våd jord om sommeren og vinteren særlig godt. De kan kun lide et lidt fugtigt underlag kun om foråret. De kan plantes for eksempel ved selve husets væg, under tagskærmen, for at beskytte mod direkte regn (dette er især vigtigt med tungere jord). Deres løg plantes om efteråret, det er værd at grave dem op og plante dem hvert tredje år. Lad os være forsigtige med ikke at beskadige rødderne, der skal forblive på løget.
Bukharian iriser har meget bladrige blomsterskud.
CC BY-SA 4.0 licens
Iriser lavt
Lav iris (Iris pumila) er en hybridart, der blev skabt blandt andre fra den græske iris (Iris attica) og den skæggede. Den er kort, fordi den vokser op til cirka 15-20 cm. Det ligner et miniature irisskæg. Dens blomster har brede kronblade i forskellige farver (gul, blå, lilla), ofte med mørkere årer og en karakteristisk stribe hår på de nederste kronblade. Det er en rhizome iris, blomstrer i april-maj.
Lav iris vokser godt i sol og blød skygge. De har brug for gennemtrængelig jord, og de har ikke særlige krav til jord. De er fuldt frostbestandige. De er meget velegnede til rockeries (som andre lave arter).
Korte iriser har blomster, der ligner skægris, men de er meget kortere end dem.
CC BY-SA 4.0 licens
Hollandske iriser
Hollandske iris er en gruppe hybridsorter. De er løgis. Hollandske iriser er af mellemstørrelse - oftest når de ca. 40 cm i højden, men der er også lidt højere og lavere sorter. Deres blomster med slanke kronblade kan være enkelt eller flerfarvede samt med farvede pletter. Oftest kommer de i nuancer af blå, lilla, gul, hvid. De blomstrer i maj og juni, nogle gange endda i juli.
Disse iriser skal ligesom andre løg have permeabel jord, relativt frugtbar. De blomstrer pænt på solrige, men også delvist skyggefulde steder. Lad deres blade tørre efter blomstring. De er ikke fuldstændigt frostbestandige, og i koldere områder er det værd at dække dem med for eksempel tøj til vinteren. De plantes om efteråret.
Hollandske iriser kommer i forskellige farver og slanke blomsterblade. De er mellemstore.
Gule iriser
Gul iris (Iris pseudacorus) vokser vildt i Polen. Den bliver op til 1 m høj og danner lyse gule blomster med mørkere årer på de ydre (nedbøjede) kronblade. Den gule iris kaldes hygrofyt, hvilket betyder, at han elsker vand. I naturen vokser den ofte i damme, vandveje, grøfter og andre vådområder. I haven er det værd at bruge det til plantning af damme. Skal have vandfyldt grund. Desuden vokser den lige så godt i solen som i lys skygge. Den blomstrer fra maj til juli (afhængig af forholdene).
Gule iriser skal have vandfyldt jord. De kan også findes vokser vildt.
Hage -iris
Bearded iris, også kaldet tysk (Iris germanica) er den mest storslåede og populære af iriserne. Det er et naturligt kryds af flere arter, der vokser i Middelhavsområdet (det opstod i fjerne tider), og en masse prydsorter, der varierer i størrelse og farve på blomster, er også blevet opdrættet.
Skæggede iriser vokser fra 80 til omkring 120 cm i højden. Deres blomster er store og har brede kronblade i forskellige farver, nuancer og kombinationer. Meget ofte er de tofarvede og også skraverede eller stribede med et synligt mønster af nerver osv. Kronbladene kan have bølgede kanter. Et karakteristisk træk er det såkaldte en fipskæg, dvs. en stribe korte hår, oftest gule, der vokser fra bunden af de ydre kronblade. Mange sorter har en behagelig lugt.
Vi forklarer: Hvorfor blomstrer ikke iris, og hvad skal man gøre for at få dem til at starte
Skæggede iriser er rhizomatøse planter. De kan lide frugtbar og humusjord, som skal være gennemtrængelig, fordi deres jordstængler let rådner. Det er meget vigtigt at plante dem så lavvandede som muligt, ellers blomstrer de ikke. De kan lide solen, men det er bedst, hvis jorden er spredt, og jorden er fugtig (ikke våd!), Så hvis det ikke regner, skal du vande det. Det er en god idé at holde dem adskilt hvert par år, fordi de vokser sig større og stopper med at blomstre, når de er tæt befolket. Hage -iris blomstrer i maj og juni, nogle gange indtil juli.
Skæggede iriser har de største blomster med karakteristiske hår på de ydre kronblade.
Sibiriske iriser
Sibirisk lie (Iris sibrica) tilhører også planter, der vokser vildt i Polen (de er under beskyttelse). De er ret høje (op til 120 cm), men har en slank vane. Deres blomster er oftest dybblå med en farvet tegning på de ydre kronblade. Dog blev der også opdrættet sorter med blomster i lilla og hvide nuancer samt dobbelt- og flerblomstblomster.
Bladene på de sibiriske iriser er lange og smalle og danner flotte klumper, der kan forbindes med en græsklump. Afhængig af sorten Sibiriske iriser blomstrer fra maj / juni til juli / august.
Sibiriske iriser er rhizomatøse. De kan lide fugtig jord, men ikke så våd som gule iriser. Når det ikke regner, skal de vandes. De kan vokse i solen eller delvis skygge, helst på frugtbar, humusjord.
Sibiriske iriser danner flotte, tætte klumper. Deres blomster er normalt blå, selvom sorter med andre farver også er blevet opdrættet.