Engesøden har over et dusin arter. Den mest kendte og udbredte i Polen er engsød, som vokser vildt, men du kan - og det er det værd - også dyrke den som prydplante. Ud over det attraktive udseende og den behagelige duft af blomster har den endnu en fordel. Det er en lægeplante, der bruges i urtemedicin og kosmetik.
Derudover dyrkes der også løgnød og rød enge. De har forskellige krav, så du kan vælge dem til forskellige haver. Vi skriver, hvordan man dyrker forskelligt engsøde.
Meadowsweet - hvad er denne plante
Engesød (Filipendula ulmaria) vokser i naturen på våde enge, på bredden af vandreservoirer og endda i grøfter langs vejen. Den kaldes nogle gange eng- eller sump-engesukker (Spirea ulmaria), fordi den før var inkluderet i denne art. Dens andet navn er gedeskæg. Bemærk: engsød kaldes nogle gange også asperger. Men du skal vide, at botanisk set er aspergillus en anden type plante (latinsk _Oenanthe). _De tilhører sellerifamilien og er giftige (især vandsprinkler).
Engrød er en storslået plante - den bliver op til 1-1,5 m høj. Så høje er blomsterstilkene, toppet med en hvid og cremet blomsterstand, bestående af masser af små og mandelduftende blomster. Engsød blomstrer fra juni til august.
Blade af engesøde er ulige-fjedrede (består af flere blade på én akse). De er takkede og har en korrugeret overflade.Ofte vokser der mindre mellem de større blade, og det øverste blad er det største. De er norm alt mørkegrønne, men der er også en sort med gul misfarvning langs midtribben (Variegata) og også helgul (Aurea).
CC BY-SA 3.0-licens
Sådan dyrker man engsød
Engesød er en hjemmehørende plante og kan findes i vildvoksende vækst. Det betyder, at den er perfekt tilpasset polske forhold og klima. Den klarer let frost (endnu større end dem, der er passende for vores klimazone).
Dette betyder dog ikke, at den vil vokse over alt - kælenavnet "mudder" kom ikke ud af ingenting. Denne plante har brug for konstant fugtig og jævn våd jord. Det vil føles fantastisk på kanten af en dam eller dam, en våd eng eller ethvert andet sted med konstant våd jord. Derudover skal jorden være frugtbar, humus, og stedet skal være let skygget (under solrige forhold har det brug for mere vand).
Hvis vi ikke har en naturlig våd plet i haven, og vi ønsker at dyrke engmos, skal vi tage højde for behovet for regelmæssig og rigelig vanding. Om foråret er det værd at fodre engrosen med kompost. Derudover kræver det ingen plejebehandlinger.
Rød engesød - beskrivelse og dyrkning
Den røde engesøde (Filipendula rubra) er hjemmehørende i Nordamerika, men minder meget om den enge. Det er dog værd at være opmærksom på dens sorter. Venusta er meget attraktiv med intense lyserøde blomster. Albicans med hvide blomster ser også smukke ud.
Rød engnød vokser også bedst på halvskygge og fugtige steder. Den er fuldstændig frostbestandig.
CC BY-SA 3.0-licens
Meadowsa knold (Measa bulbaceae) - udseende og krav
Pløgsengen (Filipendula vulgaris) bør være interessant for folk, der leder efter lavere planter og dem med mindre vandbehov.Denne art bliver 30-60 cm i højden. I modsætning til andet engsøde har det sig også godt på tørre steder, gerne med gennemtrængelig, kalkholdig jord. Den kan vokse i både sol og let skygge.
Engeblomstens blomsterstande ligner de andre arter, men den har forskellige blade. De danner lave rosetter og kan være forbundet med et bregneblad.
Bulb Meadow har også dekorative varianter, m. Kahome - med lyserøde blomster, eller Multiplex og Plena - med dobbelte blomster.
CC BY-SA 3.0-licens
Sådan bruger man meadowsweet
Engesød er en alsidig plante. I haven ser det smukt ud i naturalistiske beplantninger. Fugtelskende arter bør plantes i selskab med andre planter, der kan lide eller tåle vandlidende jord, såsom orange tunger, gule iris, røllike, løsstriber, rokke. Meadowsweet, på den anden side, vil fungere godt i de fleste blomsterarrangementer.
Engblomstblomster er også gode til buketter såvel som til tørring. På grund af den behagelige mandelduft kan engblomster også bruges i duftsammensætninger (potpourri). Tidligere har f.eks. i England var det et hyppigt element i bryllupsbuketter og -kranse. Det siges også at være Elizabeth I den Stores yndlingsplante.
Du skal dog vide, at engsød har meget flere fordele.
Engesødets helbredende egenskaber
I urtemedicin bruges engblomst og urt (_Herba et Flos Filipendulae ulmariae). _Den indeholder blandt andet salicylsyre, som har antipyretiske, anti-inflammatoriske og smertestillende egenskaber. Dette forhold bruges i til fremstilling af aspirin. Og navnet på dette lægemiddel kommer fra engsød, og mere præcist - dets tidligere latinske navn: Spirea.
Engsøde-urten bruges f.eks. støttende i behandlingen af forkølelse og øvre luftvejssygdomme samt gigtsygdomme.Det er også diaphoretisk og vanddrivende, lindrer muskelsmerter. Det anbefales i blandinger med pil og hyldebær. Meadowsweet har også desinficerende egenskaber og hjælper med hudproblemer (akne, sår) samt helende sår.
Bemærk: indvendige bjælker bør ikke acceptere f.eks. personer, der er allergiske over for salicylater eller tager medicin med acetylsalicylsyre.
Hvordan og hvornår man høster engesødt
Blade af engerød høstes lige før blomstringen, blomster - i begyndelsen af blomstringen. De tørres på et luftigt, tørt og skyggefuldt sted. Planter kan bindes i små bundter og hænges eller tørres løst, fx på papir. Engsød urt kan også købes i urtebutikker.
Messberry infusion
Den nemmeste måde at tilberede en "te" på er en infusion af engsød. En teskefuld urt hældes med vand ved 90ºC (urter hældes ikke med kogende vand) og brygges i 10-15 minutter. Du drikker et glas om dagen (kan deles i tre portioner).
Engesød i kosmetik og køkken
Engesød bruges også i kosmetik. Det er nyttigt f.eks. til pleje af fedtet hår. Det bruges også i kosmetik til fedtet og acne hud. Infusionen af engsød kan også tilsættes badet - det er godt for huden, men har også beroligende og afslappende egenskaber.
Blomster og blade af engsøde blev også brugt til at give smag til øl, vin og honning. Blomster kan også tilsættes til syltetøj og andre frugtkonserves (de giver en mandelaroma).
De kan også bruges til at aromatisere stoffer (f.eks. skylning af sengetøj) - ældre blomster, som har en stærkere lugt, vil fungere godt her. Men pas på: Brug det på mørke stoffer, for det giver en grønlig gul farve.