Efterårsgødskning uden nitrogen
Efterår er det tidspunkt, hvor planter, der er tilbage i haven til vinteren, langsomt begynder at forberede sig til hvile. Deres skud bliver træagtige, jordstængler og knolde samler næringsstoffer, og bladene skifter gradvist farve og dør.Det kan se ud til, at planter i denne periode ikke har brug for noget fra os længere, fordi deres vegetation er ved at være slut, og en lang periode med vintersøvn begynder. Nå, der er ikke mere g alt.
Næringsstoffer leveret i efteråret vil ikke kun give planterne mulighed for at styrke inden næste sæson, men også hjælpe dem med at overleve vinteren. Men for at de kan udføre deres arbejde godt, skal de være ordentligt udvalgt. Først og fremmest skal du huske, at gødning, der bruges om efteråret, IKKE må indeholde nitrogen eller have en lille mængde af det. Nitrogen er ansvarlig for intensiv vækst og udvikling af grønne dele, derfor stimulerer det, når det gives om efteråret, planter til at vokse yderligere, hvilket gør det vanskeligt for dem at forberede sig til vinteren og forsinker deres dvale.
Så hvis vi ikke ønsker at udsætte planterne for problemer relateret til at overleve vinteren, skal kvælstofgødskning være afsluttet senest i starten af august.
Sammensatte gødninger til efteråret
I havehaven bør vi ikke bruge gødning med en enkelt ingrediens, der hovedsageligt indeholder ét element (f.eks.kalium), fordi vi uden at analysere jordens sammensætning og uden den relevante erfaring nemt kan overdosere gødningen, hvilket fører til jordens s altholdighed og svækkelse af planter.
Lad os derfor til efterårsgødskning af haven bruge lidt dyrere, men meget sikrere gødningsblandinger beregnet til efteråret (f.eks. efterårets universalgødning - Florovit, Agrecol, FructoVit, PNOS, Biopon; efterårsgødning - f.eks. Biopon , Florovit , Agrecol, Target, Fructus; efterårsgødning til nåletræer - Agrecol, Biopon, Florovit; efterårsgødning til stedsegrønne planter - Florovit; langtidsvirkende, efterårsplænegødning - Substral).
Tjek ud: Hvordan, hvad og hvornår skal du gøde din græsplæne
Færdiglavede gødningsblandinger indeholder et afbalanceret sæt af grundlæggende NPK-elementer (nitrogen, kalium, fosfor) eller kun PK (kalium og fosfor) og mange yderligere mikro- og makroelementer (f.eks. bor, jern, kobber, mangan, magnesium, svovl), hjælper planter med at overleve vinteren og klare truslen om sygdomme.
Datoen og metoden for brug er altid angivet på emballagen, selvom det norm alt er september og oktober. Hvis der anvendes efterårsgødning i overensstemmelse med producentens anbefalinger, vil risikoen for overgødskning af planter være meget lavere end ved en-komponent gødning.
Giv ikke op med organisk gødning
I hjemmets have er mineralsk gødning ret vigtig, men den skal snarere supplere organisk gødning (f.eks. kompost, gødning, plantegylle, grøngødning) frem for gødningsgrundlaget. Organisk gødning indeholder mange værdifulde næringsstoffer, som ikke findes i mineralsk gødning. Derudover forbedrer de jordens struktur, forbedrer dens luft-vand-forhold og øger mængden af humus.
Efter korrekt forberedelse (efter at have spredt gødning og kompost eller fortyndet plantegødning med vand) og blandet med det øverste jordlag, er de også velegnede til brug under alle haveplanter.
Efterårsgødskning af køkkenhaven
Udover prydhaven skal køkkenhaven også fodres om efteråret. Udover organisk gødning, givet i månedsskiftet oktober/november, bør vi også bruge mineralsk gødning på grøntsagsgrunden. Uden at analysere jordens sammensætning kan det være ret svært at bestemme de korrekte doser af gødning.
Opgaven kan dog gøres lettere ved at tilpasse mængden af gødning til de enkelte planters ernæringsbehov og ved at observere antallet af indikatorplanter (ukrudt, der forekommer massivt på jorde, der er rig eller fattig på et givent grundstof, f.eks. i nitrogen).
I efteråret tilføres en fuld dosis kalium-, fosfor- og magnesiumgødning og en halv dosis nitrogen i køkkenhaven (resten gives om foråret). De højeste doser bør tildeles de mest krævende planter (f.eks. græskar, blomkål), mindre doser til grøntsager med høje ernæringsmæssige behov (f.eks. peber, agurk, tomat, broccoli, selleri, porre), endnu lavere doser til middelkrævende planter ( f.eks.gulerod, persille, løg), og den laveste for de mindst krævende grøntsager (f.eks. radise, ærter, bønner, salat).