Vi forklarer, hvad afgrøder er ved dyrkning af grøntsager, og vi foreslår, hvordan du bruger det i din have i haven og hvorfor. Lær reglerne og konkrete eksempler.
Nogle gange virker havearbejdet så kompliceret, at vi forkert forbinder det hovedsageligt med professionel havearbejde. Et eksempel kan blandt andet være afgrøderotation, som vi ofte undgår, fordi vi ikke ved, hvad det er. Det er dog ikke så svært som det ser ud til.
Hvad er en afgrøderotation, og hvorfor skal du bruge den
Afgrøderotation er simpelthen en årlig ændring af dyrkningsstedet for individuelle grøntsager i køkkenhaven, der er planlagt i de næste par år. Denne dyrkningstype muliggør optimal udnyttelse af rummet, reducerer forekomsten af sygdomme og skadedyr og holder jorden i god stand.
Grundlæggende princip for afgrøderotation
Et af hovedprincipperne for afgrøderotation er at undgå at dyrke planter fra den samme botaniske familie i en given position (pausen skal være mindst 4 år) på grund af tilstedeværelsen af almindelige sygdomme og skadedyr. Deres sporeformer (f.eks. Skadedyrsæg, svampesporer) kan leve i jorden i op til flere år og inficere efterfølgende afgrøder fra år til år. Så hvis vi har dyrket kål på et år, skal vi plante det og andre korsblomstret grøntsager et andet sted det næste år.
Sådan introduceres en afgrøde
Grøntsagshaven bør opdeles i kvarte (4 eller flere), så dyrkningsstedet for individuelle grøntsager kan ændres hvert år. Hvis du f.eks. Har 4 senge til rådighed, planter vi i det første år:
- på en korsblomstret grøntsag (f.eks. rosenkål, grønkål, kål),
- på den anden rod (f.eks. gulerødder, persille),
- på den tredje bælgfrugt (f.eks. bønner, grønne bønner),
- på den fjerde, natskygger (f.eks. peber, tomat).
Hvilke grøntsager at plante efter dig selv
I det følgende år bør dyrkningsstedet for hver gruppe grøntsager ændres, men i overensstemmelse med deres ernæringsmæssige krav. Dette er vigtigt, fordi enkelte grøntsager har brug for forskellige næringsstoffer, så når de dyrkes efter hinanden, steriliserer de jorden med et specifikt næringsstof.
Efter lavrodede planter, f.eks. Peberfrugter, er det bedst at plante grøntsager med et dybt rodsystem, f.eks. Gulerødder, der optager næringsstoffer fra de dybere lag af substratet.
Ved afgrøderotation er rækkefølgen, hvor planterne plantes, vigtig - under hensyntagen til f.eks. Deres efterspørgsel efter næringsstoffer.
Afgrøderotation og befrugtning
Derudover kan planter, der er særligt gulsomme, udtømme næringsstoffer fra jorden i det første dyrkningsår, så hvis de plantes det næste år på samme sted, vil de "sulte" og give dårligere afgrøder. Derfor bør de mest grådige grøntsager dyrkes på plottet, der er friskbefrugtet med organisk gødning (i det første år efter husdyrgødning eller kompost) (f.eks. Græskar, agurk, selleri, kål), og den anden grund skal udpeges til grøntsager med medium ernæring krav (f.eks. rodfrugter)., natskygge og løg), og den tredje og fjerde for grøntsager med de laveste ernæringsbehov (f.eks. bladgrøntsager, bælgfrugter).
Vigtige bælgfrugter
Afgrøderotation bør også altid omfatte bælgfrugter, som ikke kun har lave ernæringsmæssige krav, men også beriger jorden med værdifuldt nitrogen, som de binder fra luften med knudebakterier, hvilket efterlader en god position for grøntsager med høje ernæringsbehov (f.eks. Messing).
Afgrøderotation - eksempler
Eksempel på afgrøderotation på 4 parceller:
- 1. dyrkningsår
blomstersenge: I - natskygge grøntsager, II - rodfrugter, III - brassicas eller cucurbits, IV - løg eller bælgfrugter. - 2. dyrkningsår
blomstersenge: I - løg eller bælgfrugter, II - natskygge grøntsager, III - rodafgrøder, IV - messinggrøntsager. - 3. dyrkningsår
blomstersenge: I - messing- eller græskargrøntsager, II - løg- eller bælgplanter, III - natskygge grøntsager, IV - rodfrugter. - 4. dyrkningsår
blomstersenge: I - rodfrugter, II - messing eller cucurbits, III - løg eller bælgfrugter, IV - natskygge grøntsager.
Afgrøderotationstabel
Hvert år "flyttes" en given gruppe planter med en række.
Planlæg dine vagter
For at lette den korrekte plantningsplanlægning er det bedst at skrive en dyrkningsplan for de følgende år på et stykke papir, ellers vil vi efter et år gå tabt og glemme, hvad der blev dyrket på hvilken position. I planlægningen er det også værd at tage hensyn til planternes følsomhed over for ukrudtsangreb og efter arter, der skygger for jorden (f.eks. Agurker), planteplanter, der er følsomme over for ukrudtsangreb (f.eks. Rodfrugter). Forkulturer vil også være nyttige, da de vil bidrage til at udnytte pladsen i køkkenhaven bedre (før grøntsager dyrkes med en lang vækstsæson, er det tidligt på foråret værd at plante grøntsager med en kort vækstsæson, f.eks. Salat, radiser) .